Salme 23

Salme 23 har en særlig betydning for mig. Det har den sikkert for mange kristne. Men som ikke særlig bibelkyndig, endnu, har Salme 23 en helt særlig oplevelse knyttet til mig, og den jeg er. Mit møde med Salme 23, kan man vel sige. Den vil jeg gerne dele med jer.

Efter påske bad præsten i Fyns Valgmenighed mig om at læse til op til Gudstjeneste. Det har han gjort nogle gange før. Jeg kan godt lide det. At læse teksten højt gør, for mig, at jeg connecter med den på en anden måde, dels fordi jeg deler den med nogen i fællesskabet, dels fordi ordene bliver mere virkelige, mere levende på en eller anden måde.

“Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst”

Jeg forberedte mig selvfølgelig hjemme inden Gudstjenesten… lykkeligt uvidende, at Samle 23 er, for mange kristne en slags “modertekst” i Bibelen. Jeg kunne godt mærke, at teksten gjorde noget ved mig. Det er svært at beskrive helt hvad, men jeg blev rørt.

Der var noget, som landede dybt i mit hjerte.

Efter et par gange tænkte jeg, OK – det skal nok gå, ordene sad, teksten var ligesom kommet ind under huden på mig, følte jeg. Nok til at jeg ikke ville blive så påvirket under oplæsningen. Troede jeg.

Læs videre “Salme 23”