Hvad giver du dit hjerte væk til?

Ovenstående spørgsmål har jeg fra Daniel Bauns fantastiske bog om meningsfylde og formålsdrevet forretning: “Heartcore Business” . Et spørgsmål som man, i min optik, med fordel kan spørge sig selv om hver dag.

Jeg har om nogen anden, lært på den hårde måde at prioritere mig selv. Når jeg fortæller mine veninder, at jeg søger at sætte mig selv først eller prioritere mig selv først og fremmest, er det ikke ualmindeligt, at jeg får at vide, at jeg er lidt egoistisk.

Jeg hører også tit følgende kommentar: “mine børn kommer i første række”. Sådan troede jeg også, at tingene hang sammen på et tidspunkt. Før jeg blev mor, og faktisk også mens min dreng var lille. Faktisk var alt andet vigtigere end mig. Mit job, venner og familie, mit hus – jeg kunne blive ved. Det var meget vigtigere at have travlt og være pligtopfyldende end at stoppe op og mærke mig selv. Hvorfor? ja, det er jo så spørgsmålet, som jeg stiller mig selv dagligt. Hver dag udfordrer jeg mit motiv for handling, og ofte er det ikke særlig kønt, det jeg får øje på. Altså mit motiv for handling. Men jeg er af den holdning, at jeg jo ikke kan ændre på uhensigtsmæssig adfærd, som jeg ikke er bevidst omkring. Derfor træner jeg min bevidsthed omkring egen adfærd, når jeg bliver opslugt, fortravlet og uden nærvær. Groft skitseret ved jeg, at mit hjerte i disse perioder lukker ned. Det er en forsvarsmekanisme, der bunder i et system, som jeg har tilegnet mig som barn, hvor det ofte var svært at være, den jeg er.  Præstation blev et middel til anerkendelse, men samtidig en begrænsning og en belastning i mit liv. En dulmen af ubearbejdede følelser, som var, og kan være svære at være i.
Læs videre “Hvad giver du dit hjerte væk til?”

Bovbjerg Fyr og bålpandekager


Min dyrebareste relation i livet er som min personlige vidensbank. En relation som er uvurderlig. Hun er som en søster. Vi har kendt hinanden i mere end 40 år. Genboer på den vej, hvor jeg har boet hele min barndom og ungdom. Der var blot en enkelt hus imellem os. Vi var også i den samme dagpleje. Den samme klasse i folkeskolen og parallelklasser i gymnasiet. Vi fulgtes ad i skole hver dag,  jeg stod på vejen foran mit hus og ventede på, at hun passerede mit, så vi kunne følges.

Efter gymnasiet rejste vi sammen til London i et halvt år, hvor vi arbejdede på hotel og var roomies. Hun er gudmor til min dreng, og jeg er gudmor til hendes førstefødte. Den viden hun besidder om mig, mine relationer, mine kampe, styrker og svagheder, min historie – er meget værdifuld for mig, og som nævnt uvurderlig. Hun har en stor plads i mit hjerte. Jeg elsker hende.

Læs videre “Bovbjerg Fyr og bålpandekager”