Ud i Uvisheden

”Når en dør lukkes, da åbnes en anden” sådan siger et gammelt ordsprog. Men hvad så når døren, der åbnes, åbner ind i uvisheden?

I går stod en dør på klem. Jeg var til jobsamtale. “Du skal være glad for at være kommet til samtale”, siger folk. Og ja, det var da også opløftende endelig at komme til en samtale. Det havde jeg brug for. Men døren blev lukket. Det er selvfølgelig aldrig rart at få et afslag, men det var ok. Jeg “tabte” til en kandidat med mere erfaring, og det kan jeg jo ikke hamle op med. Det, som slog luften ud af mig, det var en følelse af uvished. Hvad så nu?

Igen banker uvisheden på som et overvældende udefinerbart tomrum, hvor jeg stadig ikke har klarhed over min fremtid. Stabilitet. Ro. Men hvad nu, hvis det slet ikke er uvisheden, som er overvældende? Men en manglende kendskab til fred. Til ro i sindet. Hvad nu hvis uvisheden handler om øvelse i livets ulidelig lethed? (Tak Martin for den.)
Læs videre “Ud i Uvisheden”

Når himlen åbner sig

Foto lånt af Nicolaj Zabriskie

Den danske sommer er… foranderlig for at sige det mildt. Og sådan helt bogstaveligt åbner himlen sig med jævne mellemrum. Tung regn.

Regn inviterer til at holde sig indendøre, eller sådan ser jeg det i hvert fald. En undskyldning for at sætte sig til tasterne på et længe ventet blogindlæg fra mig. Mit første af slagsen. Det er usikkert land og også lidt angstprovokerende. Man kunne også hoppe i gummistøvlerne, og danse rundt i en vandpyt, men lige nu ville det være en overspringshandling.

For alt for længe, har jeg trykket på backspace tasten  og overspringshandlet med hvad som helst. Tiden er nu.

Ordene presser sig på, som små utvetydige hints i mit øre. Nogle gange er det en stille hvisken andre gange er det larmende høje ord. Ordene kommer som små tryk i brystet. Det er som om sætninger, formuleringer, metaforer og historier, banker på indersiden af mit bryst. Vedholdende, udholdende og tålmodigt.

Jeg står ved en skillevej. Det har jeg gjort mange gange i mit liv. Fire år på universitetet er slut, og jeg skal til at begå mig i den “virkelige verden”.  Hver gang jeg befinder mig her, hvor verden ligger åben for mine fødder, så tvivler jeg. Hvad er det, jeg skal? Hvad er planen for mig? Jeg ved det ikke. Endnu. Måske finder jeg aldrig helt svaret på mine spørgsmål. Kun hvis jeg lytter… sådan rigtig lytter. Det kræver ro, nærværstræning og mod.

Læs videre “Når himlen åbner sig”